Nu må jeg altså af med noget af min frustration og fortælle det til Jer alle. Jeg er frustreret, der er så mange ting der ikke helt er gået som jeg ville det.
Først ankom min nye motor, men bordet var ikke med, det var forsvundet i transporten. Da det så efter en uge kom og vi kunne samle det hele, blev bordet samlet uden problemer. Da vi så skulle samle motordelen, så var der store svejseklatter på de fødder der skulle holde hele skinnen og motoren. Min mand måtte i gang med at slibe dem ned, for at fødderne kunne samles uden at de stod og vippede.
Så langt så godt, så skulle jeg afprøve kræet, da jeg endelig fandt ud af hvordan den virkede, så var en nogle små klakklak lyde ude i siden. Jeg ringede til Masken da det jo var der jeg havde købt den, holdt tlf. op til årsagen til lyden, men hun kunne ikke afgøre hvad der var galt, motoren kørte jo fint frem og tilbage, så det var måske ikke noget.
Nå, jeg var træt og tænkte det er nok bedst at vente til dagen efter for at afprøve at strikke på den, men da jeg startede, (jeg havde startet uden motor først som der stod at man skulle, så satte jeg slæden til motoren og så skete der noget! Slæden kørte fint ud til venstre til stoppestedet og da den så skulle tilbage til højre, så blev den ved med at køre ud forbi hvor den skulle have stoppet, ud over kanten og jeg reddede lige slæden fra at gå i gulvet og slukkede for mototren.
Nu blev jeg bange, slædeføreren sad fast helt ude i siden, jeg turde ikke gøre andet end, igen igen gennemgå manualen for at se hvad jeg havde gjort galt og hvordan jeg kunne få den arm tilbage til udgangspositionen. I manualen stod der at når man starter motoren, så starter blæseren også, det gjorde den ikke, i min ærgelse gik jeg hen og bankede på blæserhuset ligesom når man banker på en dør. Så skete der en masse lyd, støj, så jeg skyndte mig at stoppe mortoren og ringede øjeblikkeligt til Ulla.
Hun sagde at hun kunne komme om søndagen, men der var jeg jo på kursus, så enden på det blev at hun og hendes mand kom herover fredag aften efter lukketid. Det var fint. Efter at have hørt larmen, fandt manden så ud af, efter at have afmonteret blæseren, at der var knækkede ribber inde i blæseren og det var det der larmede, de blev limet midlertidigt sådan jeg havde en chance for at strikke til der kunne fremskaffes en ny. Det hele kørte fint, måske med lidt mere støj end der skulle være, men det kunne jeg da nok klare hvis det bare var for en lille tid.
De var ellers lige ved at gå, men hendes mand ville lige afprøve en sidste gang, gu'skelov! For pludselig kørte slæden helt ud over kanten igen, den blev også fanget denneher gang inden den faldt på gulvet. Heldigvis at det skete medens de var her, så de kunne se det og så var det deres tur til at blive forskrækkede. Det skulle ikke kunne lade sig gøre, når der var stop på. Jeg er så glad for at de nåede at se det.
De tod hjem og skulle så have fat i der hvor de havde bestilt fra og jeg fik at vide at jeg så måtte vente, der var jo ikke andet at gøre heller, men som jeg jo siger "ting tager tid"
Nå, men dagen efter skulle jeg så på kursus, jeg havde jo glædet mig og fik da også lavet en masse, det er jo så skønt med en der kan sine ting som Merete kan.
Da jeg kom hjem om lørdagen, var jeg noget skvattet og gik i seng kl 20 og sov lige til næste morgen, hvor jeg ikke havde det så godt, var begyndt at hoste og snotte, men alle mine ting var jo i Sakskøbing og de skulle jo hjem, så mig afsted og jeg fik da også lavet lidt, men måtte ud at ligge lidt og efter frokost måtte jeg indrømme for mig selv at jeg nok måtte bide i det sure æble, samle mine ting og tage hjem.
Jeg har nu ligget i sengen siden, er øm i skoget, snurrens i hovedet, en næse der er højrød og øm og har det som om der har været et stykke sandpapir igennem min hals. jeg kan ikke strikke og motoren virker ikke.
Så, ja jeg er ret frustreret!!